banner_kattegatcente02.jpg
Kattegatcenter
banner_ebeltoft1.jpg
banner_legeplads_2.jpg
bannePool1.jpg
banner_djurssommerland.jpg
banner950_windsurf.JPG
banner_havnen.jpg
banner_kattegatcenter.jpg
banner_reepark.jpg

Ferie med masser af gode oplevelser 




Oplev den gamle købstad., Ebeltoft
I de hyggelige smalle gader med brosten, stokroser  og bindingsværkshuse finder du mange idylliske steder, hyggelige kroge - og sikkert motivet til dit bedste feriefoto.

Helt specielt er byens Gamle Rådhus fra 1576. Mange brudepar kommer rejsende for at blive viet i "Tingstuen" - den perfekte bryllupskulisse. Farvergården fra 1700/1800-tallet har sin særlige charme, og overalt er der smukke velbevarede huse. Trænger du til en forfriskning eller trænger sulten sig på? Så find en cafe og nyd livet på gaden - eller en hyggelig og stille baggård hvor forfriskningerne kan nydes i fred og ro.
Fregatten Jylland
Fregatten Jylland deltog under 2. Slesvigske Krig i Slaget ved Helgoland den 9. maj 1864. I kamp mod dele af den østrigske og den preussiske flåde lykkedes det danskerne at sende modstanderne på flugt, men sejren ændrede ikke krigens udfald – Danmark led et sviende nederlag.
Fregatten er virkelig et besøg værd - det er spændende og der er jævnligt forskellige aktiviteter for børn og voksne.

Læs mere »
GlASMUSEET
Reflekterende. Flydende. Gennemsigtig. Overraskende. Oplev kunsten forandre sig for øjnene af dig på Glas - Museet for glaskunst.

Et internationalt museum for glaskunst - med over 1600 værker fra over 40 lande kan du her opleve Danmarks største samling af kunstværker i glas og museet hører til blandt de væsentligste på sit felt i verden.

Læs mere »
Farvergården
Som Nordeuropas eneste bevarede købstadsfarveri er Farvergården helt unik. Den står fortsat med beboelse, have og staldlænge, stort set som da den sidste farvermester og hans familie levede og virkede her i begyndelsen af 1900-tallet.

Farvergårdens have er en oplevelse for sig - og den skal man ikke snyde sig selv for. Haven strækker sig helt ned til Strandvejen, hvor man fra udsigtshøjen blandt andet har udsigt til Ebeltoft Vig og Fregatten. 

Læs mere her »
Skatkammer Siam
Rasmus Havmøllers forunderlige samling blev grundlagt af Rasmus Havmøller, der i 1914-33 boede og arbejdede i Siam. Alle dyr og genstande er fanget, nedlagt og samlet af Rasmus Havmøller, der i 1940 åbnede det eksotiske museum midt i Ebeltoft.

Samlingen rummer flere truede eller uddøde dyr og fugle og vil ikke kunne opbygges i dag på grund af regler for køb og salg af truede dyrearter. Der er gratis adgang for alle.

Læs mere her »
Maltfabrikken - "Den røde dame"
På Maltfabrikken møder du kreativite kunsthåndværkere, musik, kunst og mad i mange former. Her er fællesskab, ildsjæle og passion et samlingspunkt og et åndehul midt i byen. Maltfabrikken er for børnefamilierne, for de unge og for de ældre. Og oplagt for turisterne om sommeren. 

Læs mere her »
Kunst  
Overalt i Ebeltofts små gader og gyder og i omegnen kan du finde gallerier med spændende kunst. Kunsten blomstrer overalt - også i de mindre byer rundt om Ebeltoft - og på resten af Djursland.
På torvet ved det gamle rådhus ligger "Tinghuset" som har skiftende udstillinger af lokale kunstnere.

Læs mere her »
Østers - eller Fish'n chips?
Ka du li' østers og champagne?
Eller er du mere til fish'n chips og kold fadøl? Om du er til det franske køkken, til god dansk mad, måske sushi - eller pizza, så kan du finde lige det du ønsker i de små hyggelige gader - eller i restauranterne på havnen. 

Spisesteder - se her »
Oplevelsesparker og Zoo
Indenfor ca en halv times kørsel fra Blushøj Camping finder du Djurs Sommerland samt ikke mindre end tre dyreparker og et akvarium med mulighed for at opleve (næsten) hele klodens dyr.

Lige fra pingvinerne fra sydpolen i Kattegatcentret til isbjørnene fra nordpolen i Skandinavisk Dyrepark - og leoparder og næsehorn fra savannen i Afrika i Ree Park. 

Og i Munkholm Zoo kan I også finde eksotiske dyr, men også mere hjemlige dyrearter - hvor mange osse er klappe- og kæledyr.  
Ree Park
I den store safaripark kan du rejse fire verdensdele og opleve en verden fuld af fascinerende dyr. I naturskønne rammer har dyrene god plads til bevægelse og naturlig adfærd.

Gå ikke glip af dyrefodringerne, hvor de dygtige guider fortæller om dyrene. Se de glubske løver springe efter fodret, de livlige oddere blive udfordret i at finde maden eller geparden jage føden med 70 km i timen.

Læs merE » 

 
Skandinavisk Dyrepark
Oplev de nysgerrige isbjørneunger i deres eget anlæg og se dem lege, lave ballade og gå på opdagelse med deres mor. I den store isbjørnepark kan du også møde de fire gigantiske voksne hanner. Det giver et sug i maven, når rundt regnet 2 tons isbjørn plasker med vand - lige under dine fødder.

Du kan også møde brunbjørne, havørne og ulve, og mange andre nordiske dyr i dyreparken.

Læs merE »
Kattegatcentret 
I Kattegatcentret kan du blandt andet opleve store tropiske hajer blive fodret og trænet, opleve fiskene fra Kattegat - samt 250 arter dyr fra hele verden.

Anlægget med pingviner åbnede i 2023 og er i to etager. Det er det eneste  - af kun otte pingvinanlæg i verden, hvor du står i samme rum som subantarktiske pingviner. Æselpingvinen er verdens hurtigste pingvin med en tophastighed på 36 km/t, når den suser gennem vandet! Den har fået sit navn for sit høje, æsellydende kald. Det er verdens tredjestørste pingvin.

Læs mere »
Munkholm Zoo
Masser af oplevelser for børn i alle aldre, der vil have dyreoplevelser i øjenhøjde. Munkholm Zoo ligger i fredfyldte omgivelser på Djursland og byder på heldagsoplevelser for familien. Klap en kanin, rør ved en ged, mærk på en slange, rid en tur på en pony, eller se på de mange andre spændende dyr i parken. Munkholm Zoo er overskueligt, børnene bliver ikke væk, og der er aldrig langt til et nyt dyr - eller til den alsidige legeplads. 

Læs mere  »
Djurs Sommerland
Tag familien med i nordeuropas største sommerland. Glæd jer til de største rutschebaner, det kæmpestore vandland, sjove legeområder og over 60 andre forlystelser.

Djurs Sommerland ligger i Nimtofte på Djursland.
Med et årligt besøgstal på over 800.000 gæster er Djurs Sommerland det mest besøgte sommerland i Norden og den fjerdestørste forlystelsespark i Danmark. Blandt Djurs Sommerlands mest kendte forlystelser er "Tigeren", der åbnede i maj 2019 - men du har måske også hørt om "Juvelen" og "Piraten"?

Læs merE »
Naturoplevelser
Søger du brede hvide sandstrande? Grønne bøgeskove? Smukke panoramaudsigter? Grusveje og stier der snor sig mellem bakker og oldtidshøje? Fredfyldte søer med rigt fugle- og dyreliv? Synet af en fiskeørn der lydløst svæver forbi? Smukke hvide birkestammer? Stille vand i en vig? Marsvin der boltrer sig i bølgerne? Eller måske store bølger og rå stenkyster med strandkål og lave vækster?

Djursland har det hele - her bestemmer du selv tempoet.  
Nationalpark Mols Bjerge 
Når teltet eller campingvognen er opstillet på Blushøj Camping, er der ikke langt til masser af gode og spændende oplevelser i Nationalpark Mols Bjerge.

Nationalparken har egen hjemmeside hvor du kan finde masser af information, brochurer, kort, forslag til ture, spændende videoer og meget mere.

Læs mere »

Vi har naturligvis også kort og brochurer i informationen.
 
Windsurfing 
Er du til bølger og windsurfing? 
Når vinden er tiltagende flokkes windsurferne ved Ahl Hage og Vibæk Strand. Vibæk strand ligger inde i den beskyttede Ebeltoft Vig og egner sig godt til begyndere - mens de mere øvede vælger Ahl Hage, der vender ud mod Kattegat og Århus Bugten - og vinden kan få mere power.  

Ahl Hage på Google Maps

Vibæk strand på Google Maps
 
I Tolkiens spor 
Kender du Ringenes Herre og Hobbitten? Forfatteren Tolkien har nok fundet inspiration til bøgerne lige her på Djursland. Ved at læse ganle tekster og kigge på gamle kort, har han fundet flere stednavne og brugt i sine fortællinger.  Bla. "Helms Deep" som ligger lige neden for Blushøj Camping.

Besøg hjemmesiden "Oplev Syddjurs" og gå i Tolkiens spor.

Læs mere  »
Geoguide Mols Bjerge: 

På Nationalparkens hjemmeside kan du finde dette meget praktiske kort. Her kan du vælge at få vist lige det det du interesserer dig for.  Du kan klikke "Natur" og få vist alle de skønne naturperler - eller på "Kultur" og finde frem til spændende museer og historier.

Masser af stier til cykelture og traveture.

GeoguidE Mols Bjerge 

 
Find mere inspiration: 
Find meget mere inspiration og information om Djursland og oplevelser på nettet:

OPLEV SYDDJURS

- med stier, ruter og koncerter/arrangementer

EBELTOFT.DK

- med info om seværdigheder, butikker og spisesteder

VISIT ÅRHUS

- med turistinfo for hele Djursland og Østjylland 

Shopping i Ebeltoft 
 
-  find de charmerende specialbutikker, spisesteder mm